Om området

I hjertet af Nordvest

Foreningen ligger i hjertet af Nordvest og der er gode busforbindelser, S-tog og den kommende nye Metro, som forventes at åbne i 2020. Næromgivelserne fredelige med forskellige slags naboer, herunder er de nærmeste naboer 3 etageejendomme, der ligeledes er andelsforeninger. 

Området mixer typisk nye designvirksomheder/småerhverv med gamle fabriksbygninger og lign. Samt nye fitness-studioer. 

Området er i stor vækst: 12-1400 nye lejligheder er bygget de seneste 5 år, herunder er der ved at blive bygget nye ungdomsboliger længere oppe af Provstevej, et bibliotek er nyåbnet for enden af Rentemestervej, 150 meter henne på Provstevej er der også åbnet en nyere cafe med kaffeservering. Samt længere oppe af Rentemestervej er der også åbnet en ny kaffebar. Og så ligger det nye Bellahøj Svømmestadion og friluftsbad blot 5 minutter væk.

Dagligvarebutikker er der masser af i kvarteret og så ligger Nørrebro Bycenter for enden af Rentemestervej.

Endelig er der skønne Utterslev Mose: Ideel til gå- og løbeture :-)

Afstande
Off. transport: 150 m 
Indkøb: 200 m 
Læge: 350 m 
Skole: 500 m 
Daginstitution: 50 m

Der er fri parkering på vores område.